DIY

Stribede stearinlys

Jeg har lavet stribede lys og de endte med at blive meget ala Kählers jubilæumsvase, da jeg kun havde guld spray på lager. Men mulighederne er uendelige ift. farver og mønstre. Det kunne også være sjovt med striberne på den lange led..
Et nemt og hurtigt projekt hvor alle kan være med.

Materialer: 
Spraymaling (jeg brugte guldspray fra Panduro)
Malertape
Stearinlys

Man kan også vælge at bruge almindelig maling. Så skal malingen påføres med en lille svamp.  

Sæt tape på i det mønster du ønsker. Det er meget vigtigt at tapen sidder godt fast til lyset, ellers løber malingen ind under tapen (det skete på det ene af mine lys).

Spray lysene med et tyndt lag maling. Husk gummihandsker hvis du holder lysene i hånden mens du sprayer. Lad malingen tørre et par timer og tag derefter tapen af.

 Tadaaa... stribede lys til at skabe hygge de mørke vinteraftener.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar


 photo blanklogofull.png