søndag den 29. juni 2014

Ternet kasket/sixpence

Jeg har lavet en hat..  Eller rettere en kasket der også er en sixpence. Den er også til pigernes fætter, så de matcher hans nye knickers.
Jeg har fået pigerne til at stå model. Den er super fin som kasket på Amalie og på Frederikke sad den så fint som sixpence. Det er ret smart at den kan bruges på begge måder. Og så er den faktisk vendbar, så det er egentlig 4 kasketter i én. Mønsteret har jeg købt her.
Hatten er syet i ternet bomuld med neongrønne stikninger og indvendig er den grøn (det fik jeg ikke lige taget et billede af). Så håber jeg bare at den passer..




Knickers syet efter Murphys lov

Jeg har længe gerne ville sy noget til pigernes lille fætter, men da jeg tvivler på at hans forældre vil blive lykkelige for at modtage en lille lyserød kjole måtte jeg til at tænke nye tanker. Et par knickers tænkte jeg kunne være super til denne årstid.
Så jeg gik i gang.. Hold da op et projekt!!! Jeg ved ikke om jeg har haft tankerne et andet sted eller hvad søren der er gået galt, men ALT gik galt. Jeg tror ikke der er en eneste syning på de knickers der ikke er pillet op og flere af stykkerne måtte jeg klippe igen, da jeg havde klippet forkert. Men nu er de langt om længe færdige.. :-)
Tadaaa et par ternede knickers med grønne syninger. Det er faktisk blevet rigtig fine, men hvis Murphys lov fortsætter så er de nok for små!! :-)

 Forfra med snyde gylp og overskæringer på knæene.

 Bagfra med saddleback.

Jeg fik lillepigen til at prøve, hun har dog et halvt år mere på bagen og (forhåbentlig) både mere borgmestermave og lamselår end modtageren, så alt er krydset for at de passer nogenlunde :-)



onsdag den 18. juni 2014

Kjole til salg - SOLGT

Sød sommerkjole i str. 92 sælges. Syet i 70´er inspireret stof og kantet med gult kantebånd. Pris 125 kr.


Og bagpå...


tirsdag den 17. juni 2014

Farsdagsgave..

Gaven kom til tiden, men indlægget lidt sent.. Jeg synes simpelthen bare det var en super god idé "ungerne" kom på i år :-)

Han fik 3 lækre designletters krus hvor Arne Jacobsen har designet fonten. F, A, R.
F for Frederikke, A for Amalie og R, tja det ved jeg ikke lige helt..



I får også lige et billede af en hortensia fra haven. Er den ikke fin i den lille casalinga vase?

lørdag den 14. juni 2014

Grå clutch..

Super nem clutch i grå filt med neon elastiksnøre. Den er super enkel at lave. Jeg har håndsyet stikningerne i siderne med coralfarvet tråd.
  


Clutch´en gav jeg til en skøn pige fra min mødregruppe..

Min egen stjerne..

Det er helt utroligt hvor længe stjerner og neon har været in.. Jeg synes faktisk stadig det holder. Hvert fald på denne model.. Er hun ikke skøn? Jeg har syet i stof fra Stof og Stil og mønstret er fra Ottebre 2/2005.



Jeg havde egentlig syet kjolen til lillesøster, men hun er så bleg og det her stof gjorde absolut INTET godt for hende. Derfor fik storesøster lov til at overtage den og bortset fra at jeg lige skulle tilføje lidt ekstra på længden så passede den faktisk fint selvom den er syet i str. 98.

Velkommen til...

Ja jeg er jo ikke helt ny i blogverden, men jeg har alligevel valgt at starte påny med et nyt blognavn. Jeg håber at mine fastere læsere på tankerfra2th.blogspot.com vælger at følge med herover. 
Jeg siger hvert fald velkommen til - både til gamle og nye læsere :-)

 photo blanklogofull.png